Søger du ideer til polterabend i Århus, der er lidt ud over det sædvanlige?

Vil du gerne arrangere den perfekte polterabend for din søster, ven, fætter eller en helt fjerde? Så er Escape Factory i Aarhus et oplagt valg. Hos os er du nemlig sikret en aktivitet, der bliver fyldt med spænding, når I sammen skal løse opgaverne på tid. Samtidig er det en sjov og anderledes måde at fejre dagens hovedperson på! Holdet bliver sat på prøve på en måde, som I ikke er vant til, når I bliver mødt af gåder, der skal løses, og koder, der skal knækkes.

Perfekt underholdning til hele gruppen

Vi har stor erfaring med polterabender, så du kan være sikker på, at I alle sammen vil føle jer underholdt fra start til slut. Vi sørger for at introducere jer, så I ved, hvad I skal, når I kommer ind i rummet. Samtidig skaber vores forskellige escape rooms den perfekte stemning, der danner rammerne for en dag, der både bliver udfordrende, tidspresset og sjov. På den måde får bruden eller gommen en fejring, der sent vil blive glemt, og som kan forberede dem på det forestående bryllup. 

Det kan vores escape rooms

Vi tilbyder fem escape rooms med tre temaer: Alkymisten, mordet på Oberst Fitzpatrick og Enigma. De varierer i sværhedsgrad og tema, men er alle velegnede som polterabendaktivitet og kan med sikkerhed give jer én på opleveren. Hvis det er første gang, I besøger os, kan I med fordel vælge Alkymisten, der er det letteste rum. Det er derfor godt til nybegyndere. Hvis I derimod gerne vil udfordres så meget som muligt, bør I vælge Enigma. Her skal I virkelig lægge hovederne i blød for at slippe ud af rummet. Som en sidste mulighed kan I agere detektiver i en time, når det brutale mord på den magtfulde oberst skal opklares. Her får I lidt mere uhygge, hvis I gerne vil sættes på prøve for alvor. Uanset hvilket rum I vælger, er I altså garanteret en dag, som I vil huske og kigge tilbage på længe efter brylluppet.

Find os i Århus centrum

Hvis din interesse er blevet vakt, og du ønsker at planlægge en polterabend hos os, kan du finde os i Aarhus C. Vores lokaler er placeret i den hyggelige Mejlgade, der ligger midt i byen. Du kan altid ringe til os på telefon +45 51 15 50 80 eller skrive til mailen info@escapefactory.dk for at høre mere eller booke et af vores escape rooms. Du kan også gøre det online på vores hjemmeside.